Forskerparken 10F, 5230 Odense M
24/09/2024 08:30 - 23/09/2024 15:00
SESAM

SESAM cybersikkerheds-
konference ‘Når du bliver ramt’

OBS. NY DATO. Konferencen er blevet udskudt og er rykket fra den 28. august til den 24. september 2024.

SESAM byder velkommen til cybersikkerhedskonferencen ‘Når du bliver ramt’ den 24. september, som vil oplyse dig og din virksomhed om de nødvendige færdigheder til at handle effektivt i tilfælde af cyberangreb.

Er din virksomheds beredskabsplan klar? Ved du, hvordan din virksomhed skal fordele ressourcer, og kommunikere internt såvel som eksternt under et angreb? Og hvordan kan du forberede din virksomhed på fremtidige angreb og trusler? Disse spørgsmål og mange flere adresseres på konferencen den 24. september, med målet om at styrke din virksomheds digitale forsvar.

Du vil også få mulighed for at netværke med andre virksomheder, der står overfor lignende udfordringer.

Vi ser frem til at byde dig velkommen til en dag i cybersikkerhedens navn den 24. september.

Tilmeld dig her

_____________________________________________________________________________________________

Program:

08:30: Ankomst, registrering og morgenmad

09:30: Velkomst og introduktion til SESAM

v. Lasse Blond, Teknologisk Institut, faglig leder for SESAM

09:45: Cybertruslen mod OT: En reel trussel eller blot salgsgas?

v. Kenneth B. Jørgensen, indehaver, KCERT

Kenneth har over 12 års erfaring med at skabe visibilitet samt overvåge IT og OT for cybertrusler i virksomheder som KMD, TDC, VESTAS og NORLYS. I dag driver han KCERT, som hjælper virksomheder med kritisk infrastruktur med at skabe visibilitet på OT. Hans oplæg vil jordnært gennemgå aktuelle OT-trusler, hvordan man overvåger dem, og de dilemmaer, der opstår ved at beskytte produktionen.

10:30: Cybersikkerhed i praksis: Indsigt fra PwC’s Cybercrime Survey

v. Jens Peter Høgh, Director, Security & Technology, PwC

Jens Peter Høgh fra PwC deler resultaterne fra Cybercrime Survey 2023 og eksempler på aktuelle cyberangreb. Få praktiske råd om beredskab, responstid og forsvarstaktikker til at styrke din virksomheds cybersikkerhed.

11:15: Frokost og netværk

12:15: Byggeblokke til IoT-sikkerhed – Sådan får du ledelsen og organisationen med – WORKSHOP

v. Sigrid Nielsen Saabye, Senior Insights Consultant ved Alexandra Instituttet og Camilla Kølsen Petersen, ejer og senior konsulent i Ugla Insights

På denne workshop vil Sigrid og Camilla præsentere fire byggeblokke, som tilsammen udgør det nødvendige fundament for at få IoT-sikkerhed forankret i organisationen og solgt ind til ledelsen. Deltagerne vil få mulighed for at afprøve byggeblokkene på deres egen virksomhed og få sparring fra eksperterne i, hvordan byggeblokkene bruges til at løfte sikkerhedsindsatsen til et strategisk forankret niveau.

12:50: Threats, defense & success stories (engelsk)

v. Anders Dämbäck, Cybersecurity Services Sales Executive, Rockwell Automation

Anders has more than 25 years of experience within both the IT and OT markets. Most recently, his focus has been on OT Cybersecurity, Managed Services and Regulatory Compliance. At Rockwell Automation, Anders supports all industry verticals. In the presentation, Anders will discuss IT/OT convergence and the challenges within industrial networks. He will also discuss common cybersecurity issues, and what you can do to protect your operation, with real life examples from one of Rockwell Automation’s global SOCs.

13:35: Kaffepause

14:00: Destruktive angreb – en overset angrebsvinkel

v. Jakob Nordtorp, Industrial Security Drive Specialist, Siemens

Efter flere udmeldinger om destruktive angreb på dansk kritisk infrastruktur satte Siemens Danmarks cybersecurity gruppe sig for at identificere oversete angrebsvinkler i OT-miljøer baseret på Siemens ekspertviden om kunders brug af deres produkter i kritisk infrastruktur. Jakob Nordtorp vil give et indblik i en overset angrebsvinkel, og hvordan man løser problemet. Han forudser, at dette bliver den næste version af ”husk password på PLC’er”.

14:40: Paneldebat

v. Jens Peter Høgh, Director, Security & Technology, PwC; Morten Kromann, Head of Industrial Security RC-DK, Siemens & Kenneth B. Jørgensen, indehaver, KCERT.

15:00: Afrunding og tak for i dag

v. Lasse Blond, Teknologisk Institut, faglig leder for SESAM

Pris for deltagelse
1.800 kr. ekskl. moms for medlemmer af SESAM (*). (per. person tilmelding)
4.000 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer (**). (per. person tilmelding)

(*) Prisen gælder også for alle SESAM-medlemmer i Danmark, Sverige og Tyskland.
(**) For ikke-medlemsvirksomheder opnås 2000 kr. i rabat ved indmeldelse i netværket.