Industriel AI

FORMÅL

Arbejdsgruppen for Industriel AI samler tekniske specialister, ingeniører og beslutningstagere om praktisk anvendelse af AI i fremstillingsindustrien.

Fokus er på konkrete løsninger, der skaber målbar værdi i produktionen og i arbejdet med at udvikle og understøtte løsninger til produktionen.

Vi tager udgangspunkt i konkrete virksomhedscases og går bag om løsningerne: Hvilket problem løser de? Hvilke data, teknologier og integrationer kræver de? Og hvilke resultater skaber de?

Vi undersøger både AI i driften og AI som værktøj til at accelerere engineering og implementering. Fokus er på de tekniske og praktiske valg, der gør det muligt at gå fra idé og prototype til en løsning, der fungerer over tid.

Arbejdsgruppen er et fortroligt forum, hvor tekniske eksperter og beslutningstagere kan dele erfaringer, diskutere udfordringer og få indsigt i de tekniske og organisatoriske valg, der er afgørende for at udnytte potentialet i industriel AI.

OBS. ny arbejdsgruppe – stiftet i okt. 2026

AKTUELLE FOKUSOMRÅDER

Vi arbejder med emner som:

  • AI-usecases i drift: Tekniske deep-dives i implementerede AI-løsninger fra industrien med fokus på konkrete resultater, praktiske erfaringer og dokumenteret forretningsværdi.
  • AI-arkitektur og integration: Hvordan AI-løsninger integreres med PLC, SCADA, MES, IIoT, historikere og eksisterende IT/OT-infrastruktur – fra edge til cloud.
  • Machine learning og industrielle AI-modeller: Praktiske erfaringer med modelvalg, træning, validering, deployment og overvågning af AI-modeller i produktionsmiljøer.
  • AI til procesoptimering og vedligehold: Anvendelser af AI inden for predictive maintenance, anomalidetektion, computer vision, kvalitetskontrol og optimering af produktionsprocesser.
  • Erfaringer og forretningsværdi: Fortrolig erfaringsudveksling om teknologivalg, implementeringsudfordringer, organisatoriske barrierer og investeringer – herunder hvordan værdien af AI dokumenteres og realiseres.

MØDEFREKVENS OG FORMAT

Vi mødes 3 – 4 gange om året til netværk og erfaringsudveksling i AI-arbejdsgruppen.

Mødeformatet varierer mellem fysiske og online møder.

Gruppens dagsorden fastlægges ud fra medlemmernes ønsker og behov, og vi ønsker meget gerne input og ideer fra medlemmer om, hvad man ønsker på agendaen til næste gang.

HOLD ØJE MED KALENDEREN FOR KOMMENDE ARBEJDSGRUPPEMØDER FOR GRUPPEN

TILMELDING TIL ARBEJDSGRUPPERNE

Det er gratis for alle SESAM-medlemmer at deltage i vores arbejdsgruppemøder.

Som tilmeldt i en arbejdsgruppe modtager du automatisk invitationer, når nye møder bliver planlagt for den eller de grupper, du deltager i.

Er du SESAM-medlem, men ikke i arbejdsgrupperne? Så kan du tilmelde dig en eller flere arbejdsgrupper på knappen herunder.

IKKE MEDLEM ENDNU?

Du har mulighed for at prøve ét arbejdsgruppemøde gratis – så du kan opleve værdien af netværk og videndeling, før du beslutter dig. Herefter kræver fortsat deltagelse et medlemskab af SESAM.

Kontakt os på info@sesamnetwork.dk for mere information.

Tilmelding til denne arbejdsgruppe åbner snart