Arbejdsgruppemøde for Digital Production/Produktion og virksomhedsbesøg hos Schneider Electric
Gruppen har til formål at facilitere videndeling og samarbejde på tværs af virksomheder inden for dansk industri – herunder rådgivere, slutbrugere, projekt- og systemleverandører.
Gruppen fokuserer på emner som digital transformation, optimering af fabriksdata, fabrikssoftware arkitekturer, og udviklingen inden for MES/IIoT-markedet. Det præcise fokus vil dog blive styret af deltagerne og deres interesser.
Arbejdsgruppemødet ved Schneider Electric bliver afholdt den 29. august kl. 9.30 til 14.00, hvor der vil være fabrikstur på Schneider Electrics fabrik i Ringsted samt oplæg relateret til emner i arbejdsgruppen.
Agenda:
Kl. 9.30 – 9.45: Introduktion, sikkerhedsbriefing
Kl. 9.45-10.45: Rundvisning i fabrikken (15 deltagere)
Kl. 10.45-11.15: Smart factory-program & Industry 4.0 brugsscenarier på Ringsted-fabrikken
Kl. 11.15-11.45: Frokost
Kl. 12.00-13.30:
- VELUX IIoT Platform, teknologivalg og fordele i vores automatiserings- og digitaliseringsrejse, v/ Poul Kielsholm, Senior Solution Architect – VELUX IIoT Platform Development (VIP), IT&DE Digital Delivery, VELUX
- Opbygning af en industriel dataarkitektur v/ Henrik Okkels Birk, Industrial Solutions Architect, Siemens Gamesa Renewable Energy A/S
Kl. 13.30-14.30: Emner/temaer og resultater af medlemsundersøgelsen. Input til SESAM UNS-konferencen i november 2024
Kl. 14.30: Tak for i dag
Tilmelding:
Hvis du tidligere har deltaget i arbejdsgruppen, har du allerede modtaget en mødeindkaldelse via outlook til mødet.
Hvis ikke du har deltaget i arbejdsgruppen før, og ønsker at være med i gruppen og dermed til mødet, kan du tilmelde dig nedenstående Efterfølgende vil du modtage en mødeindkaldelse.