SESAM konference:
KICK-OFF på den nye maskinforordning
Tilmeldingen er nu åben til konferencen den 13. marts 2025, hvor vi fokuserer på den nye maskinforordning, vedtaget af Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet.
Maskinforordningen træder snart i kraft og vil erstatte det nuværende maskindirektiv i alle EU-lande, herunder Danmark. Maskinforordningen indebærer store forandringer for danske fabrikanter, importører og distributører af maskiner, som skal tilpasse sig de nye krav og reguleringer.
Hør mere om, hvad den nye forordning betyder for dig og din virksomhed, og få praktiske redskaber til at håndtere de nye krav.
Konferencen vil give deltagerne en dybere forståelse af de ændringer og konsekvenser, som maskinforordningen medfører for danske fabrikanter, importører og distributører. Konferencen vil således kombinere praktisk indsigt, faglige oplæg og netværksmuligheder
Er du producent, importør eller distributør af maskiner, er SESAMs konference din mulighed for at få en klar forståelse af de nye regler og deres praktiske implikationer.
Dato: 13. marts 2025 klokken 8.30 til 15.00
Sted: Forskerparken 10, 5230 Odense C
Program
08.30-09.00 – Registrering og morgenkaffe
09.00-09.10 – Velkomst ved SESAM
v. Jens Lindskov Vestergaard, Department Manager, Holtec Automatic og bestyrelsesmedlem, SESAM
09.10-09.50 – Hvad betyder den nye maskinforordning for din virksomhed?
v. Anders Mortensen, chefkonsulent, Sikkerhedsstyrelsen
Anders vil give en introduktion til den nye EU-maskinforordning. Han gennemgår de vigtigste ændringer i forhold til maskindirektivet, herunder anvendelsestidspunkt, overgangsperiode, krav og standarder, som er relevante for virksomheder i maskinindustrien.
09.50-10.30 – Hvordan dokumenterer maskinbyggeren, at maskinen lever op til forordningen?
v. Maja Rose Wieland, Sektionsleder for Certificering og Inspektion, Materialer, Teknologisk Institut
Maja vil give et indblik i, hvordan maskinbyggere kan dokumentere overensstemmelse med den nye maskinforordning. Hun vil fokusere på ændringer i bilag I, II, III og V, de nye væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav samt skærpede krav til teknisk dokumentation, især for delmaskiner.
10.30-10.45 – Pause
10.45-11.25 – Leverandørperspektiv: Sikre komponenter imod forvanskning. Effektiv håndtering af safety software.
v. Marc Nirari Kako Brændstrup, Technology Specialist, Siemens
Marc vil dele leverandørens perspektiv på sikring af maskinkomponenter mod manipulation. Han vil fokusere på valg af komponenter og teknologi samt effektiv håndtering, dokumentation og validering af safety-software.
11.25-12.05 – Maskinbyggerens perspektiv: Forordningen set fra en maskinbygger
v. Janus Raasthøj, Machine Safety Manager, Eltronic
Janus vil give maskinbyggerens perspektiv på den nye maskinforordning. Han vil præsentere en trinvis tilgang til overensstemmelse og dele, hvordan virksomheder allerede nu kan forberede sig frem mod 2027.
12.05-13.00 – Frokost og netværk
13.00-13.40 – Roller og ansvar: Hvordan håndteres sikkerhed og ansvar i den nye maskinforordning?
v. Jens Bertelsen, Senior Cyber Security & Trust Advisor, Dubex
Jens vil belyse, hvordan roller og ansvar vil ændre sig med den nye maskinforordning. Han vil fokusere på de praktiske aspekter af, hvordan sikkerhedsprocesser og ansvarsområder fremover skal håndteres af de involverede parter i danske virksomheder.
13.40-14.20 – Kundernes cyberkrav til maskinbyggere
v. Lars Vilandt, Senior Project Manager, Digitalization, VELUX
Lars Vilandt vil præsentere, hvordan VELUX arbejder med de øgede myndighedskrav til cybersikkerhed ved at anvende IEC 62443-standarden. Han vil gennemgå de krav, der nu stilles til investeringsprojekter og leverandører af maskinudstyr, samt give et indblik i de udfordringer, det medfører.
14.20-14.50 – PANELDEBAT: Spørgsmål og diskussion med fokus på udfordringer og løsninger
v. Jens Bertelsen, Senior Cyber Security & Trust Advisor, Dubex
og Lars Vilandt, Senior Project Manager, Digitalization, VELUX
14.50-15.00 – Opsummering og afrunding
v. Jens Lindskov Vestergaard, Department Manager, Holtec Automatic og bestyrelsesmedlem, SESAM
